HUP-OMBOGEN

Hvad gør en højskole til en højskole

Hvad gør en højskole til en højskole og ikke til en hvilken som helst skole eller til et hvilket som helst andet tilbud i oplevelsesøkonomien? Hvad er det i højskolernes praksis, der gør, at de ikke blot leverer oplevelser, men også livsoplysning, dannelse og faglighed på et niveau, som legitimerer skoleformens fortsatte eksistens? Kort sagt: Hvad er en højskole?

Denne bog går til spørgsmålet om, hvad en højskole er, ved at tage fat i højskolens pædagogik. Samtidig er det forhåbningen at løfte samtalen ud af højskolens egen verden ved at reflektere det selvoptagede spørgsmål i en almen pædagogik - så det bliver vedkommende og får betydning for andre end højskolerne selv.

En særlig pædagogisk praksis

Gennem fortællinger, diskussioner, fortolkninger og udfordringer inspirerer bogen til refleksion over højskolen, dens pædagogik og dens muligheder. Udgangspunktet er, at der i højskolen udfoldes en særlig pædagogisk praksis. Denne praksis er kendetegnet ved spændinger, paradokser og muligheder, der ikke gives færdige løsninger på, men som alle i højskolen vedvarende bør reflektere over og udfordres på, og som også har stor relevans uden for en snæver højskolepraksis. Bogen henvender sig til alle med interesse for såvel undervisning og pædagogik som for højskolens anliggende og praksis.

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt

Bogen er den foreløbige kulmination på "Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt", som Folkehøjskolernes Forening i Danmark søsatte i 2013 med støtte fra Kulturministeriet. Projektet blev igangsat med ønsket om indadtil i bevægelsen at få diskuteret den højskolepædagogiske praksis med henblik på at sikre en forsat udvikling af skoleformen og udadtil at få sat højskolepædagogikken i spil i forhold til andre pædagogiske miljøer og traditioner.

Højskolens kerne og Samværets betydning på højskolen

Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt kan ses i forlængelse af to andre udviklingsprojekter, Højskolens kerne og Samværets betydning på højskolen, som begge har været en del af en overordnet bestræbelse på at fastholde højskolens tradition og hovedsigte, samtidig med at højskolen indgår i løsningen af de samfunds- og uddannelsespolitiske udfordringer, der møder os. Eller med andre ord holde den balance mellem dannelse og uddannelse, som folkehøjskolen har skullet - og til stadighed skal - mestre. Projektet har ikke til opgave at knæsætte et bestemt syn på højskolen, men skal gerne bidrage til den løbende debat om, hvad højskolen er og skal, som må finde sted for at holde skoleformen i live.

Bogens indhold

Foreningens forord

Forfatternes forord

DEL I

HØJSKOLEPÆDAGOGIKKENS VILKÅR OG PRAKSIS

 

Indledning

Begrebsligt afsæt

 

DE PÆDAGOGISKE VILKÅR

Kapitel 1 Fællesskab

Kapitel 2 Personlig udvikling

Kapitel 3 Struktur og rammer

Kapitel 4 Frihed

DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Kapitel 5 Faglighed

Kapitel 6 Læring mellem elever

Kapitel 7 Engagement

Kapitel 8 Indirekte pædagogik

 

DEL II

STEMMER OG PERSPEKTIVER

 

Introduktion til del II

 

STEMMER FRA HØJSKOLEN

  • Tillid til fællesskabet af Lisbeth Trinskjær
  • Betydning er verdens løn af Simon Lægsgaard Madsen
  • Traditioner og ritualer i højskolen af Uffe Strandby
  • I højskolen overvintrer friheden af Carsten Kristiansen
  • Friheden som foræring af Jacob Tybjerg
  • Engagementets pædagogik af Jakob Kjærsgaard
  • At engagere de uengagerede af Janne Kjærgaard
  • Når vandet bliver lunkent af Jesper Trier Gissel
  • Når hovedsigtet udleves i kroppen af Søren Møller & Søren Sinnbech
  • Fuck, du er en nar! af Jens Horstmann
  • Hjertets dannelse af Charlotte Jensen & Kurt Finsten

PERSPEKTIVER PÅ HØJSKOLEN

 

 

Litteraturliste

HUP-køb

KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven